Koda

Musikskabere og forlag 
Koda er en såkaldt rettighedsorganisation og forvalter ophavsrettigheder i Danmark. Hvis du er tekstforfatter eller komponist - en skabende musiker - har du ret til betaling, når din musik spilles offentligt. Koda indgår aftaler med alle aktører, der bruger og udbyder musik som en del af deres forretning. Det vil sige alt fra tv, radio og streamingtjenester til cafeer, butikker, træningscentre og festivaler. Koda opkræver på vegne af sine medlemmer vederlag for retten til offentligt at fremføre deres musik. Danske forlag og kunstnere skal være medlem af Koda for at modtage vederlag for offentlig fremførelse af deres ophavsrettigheder i Danmark.

Det koster 650 kr. for privatpersoner at blive medlem af Koda. Dette er et engangsbeløb, man betaler for at være medlem resten af livet. Det koster 3.500 kr. at melde sig ind som forlag. Et forlag må i Danmark højest tage 33,3% af kunstnerenes ophavsmæssige andel til et værk.

Afregning af vederlag:
Koda har et kalendersystem for udbetalinger, og udbetaler automatisk til forlag og de skabende kunstnere. Udbetalingen foregår enten måneds- eller kvartalvis alt efter hvilken platform, musikværket er blevet udnyttet på.

Koda udbetalingskalender: 

https://www.koda.dk/medlem/udbetaling/udbetalingskalender#online